Hvem er jeg?


Mit navn er Maibrith. Jeg valgte at starte Vuf i balance op i august 2019 med henblik på at kunne gøre en forskel for en masse hunde og deres ejere.

I 2017 begyndte jeg min oplæring som hundetræner hos Hundetræning Fårup hos Gry Høgh. Jeg begyndte ret hurtigt at få egne hold inden for hundefitness samt agility. I januar 2018 blev jeg samtidg føl/hjælpetræner hos Randers agility forening, hvor jeg lige nu er træner og har et pre-agility hold samt i 2020 har hvalpehold. 

Jeg har trænet med dyr hele mit liv, men har altid skudt tanken om det professionelle liv med dyr af vejen. Da jeg i 2016 mødte min læremester indenfor hundetræning og kom i praktik hos hende, gik det op for mig at jeg skulle være hundetræner. Herefter voksede interessen hurtigt og jeg gik igang med et væld af hundesports og aktiviteter med min daværende hund, for at kunne lære mere.


Mine hunde gennem tiden:

Min første hund var en cavalier king charles spaniel, som jeg fik, da den var 7 år gammel. Han var en stille og rolig og velfungerende hund som glædeligt trænede tricks og kom med rundt overalt. 

Herefter fik jeg min første egen hvalp, en staffordshire bull terrier. Han lærte mig ufatteligt meget om hundetræning, da han havde en voldsom træningsglæde og jeg derfor også trænede rigtig meget med ham. Vi dyrkede agility, rally og nosework på konkurrenceplan og deruodver tricks, hundefitness, væddeløb osv.
Da han blev et år gammel, fik han lige pludselig problemer med andre hanhunde og begyndte og gøre udfald mod disse. Hundetræning Fårup uddannede mig her i, hvordan man kunne takle det og jeg måtte derfor sætte mig ind i, hvordan man kunne håndtere sådan et adfærdsproblem. Efter et halvt års intensiv træning var hans adfærd ændret og han kunne passere andre hunde uden problemer. Det er også herigennem, at jeg er blevet inspireret til at tage uddannelse som BAT instruktør som jeg i oktober gennemførte og som jeg er overbevist om kunne have gjort en endnu større forskel for min hund. Han døde desværre på tragisk vis i en alder på kun 2,5 år.

Jeg fik herefter endnu en staffordshire bull terrier ved navn Ragnar. Vi træner primært agility, men han ender helt sikkert også med lidt rally og nosework.
Ragnar har på mange måder været en nem hvalp, men er blevet noget sværere som teenager (stik modsat min gamle hund Tarzan). Det har været en stor udfordring at få ham til at lære og gå pænt, da der gang på gang har været et hormonspring der har sat alt træning tilbage til starten. Men alt i alt er han også en træningsglad hund der nok skal ende med at blive dygtig til agility. 
Ragnar har altid været lidt forsigtig overfor mennesker med særlig skræmmende fremtoning samt andre hunde. Hans fremtoning har altid været meget legende og fjollet omkring andre hunde, men på stor afstand af andre hunde, har det været tydeligt at han ikke har brudt sig om situationen.
Jeg har derfor været så heldig selv at have arbejdet med både den åbenlyse agression samt den mere skjulte usikkerhed. 


Min træningsfilosofi:

Jeg underviser i bløde træningsmetoder som altid foregår positivt og med belønning frem for straf. Brug af straf, korrektion osv. kan nemt blive en magtkamp mellem hund og fører og dette tror jeg IKKE skaber en glad, tilpas men samtidig lydhør hund. Derudover er det meget sjovere at hunden gør hvad man beder den om, fordi den har lyst til det. Det vil ikke sige at jeg mener at man aldrig bør sætte grænser for sin hund, man skal blot være omhyggelig med hvordan man gør og hvornår man gør det.
Hundetræning skal være sjovt og til dette bruger jeg lege, tricks og øvelser der generelt vil øge hundens træningsglæde. Hunden skal ikke bare lære at sitte, at dække, at gå pænt osv. Den skal lære at det er sjovt at træne og derefter kan i egentligt lære jeres hund alt.