Hvalpehold

Holdet ksn skille sig lidt ud fra de typiske hvalpehold, da fokus vil være på en rolig og ikke stressende træning, hvor hvalpen får god mulighed for at lære tingene i dens eget tempo. Ejeren vil lære omkring:

  • hundesprog
  • aktivering af hvalp på en ikke stressende måde
  • forebyggelse af adfærdsproblemer i fremtiden
  • hvordan man kan løse de typiske udfordringer der kan komme med en hvalp i huset

Udover dette vil vi lave lidt hverdagslydighed fx sit, dæk og indkald, brugbare tricks samt balancetræning og kropskontrol.

Alt dette vil resultere i en rolig hvalp der hviler i sig selv. Holdet giver gode forudsætninger for dens videre liv og dens videre træning og læring om det så er som familiehund eller om det er som konkurrencehund indenfor enhver hundesport.

Der vil afholdes leg på holdet, men altid god fornuft. Hvalpene leger i opdelte hold, alt efter deres måde og lege på, så de ikke får dårlige oplevelser med andre hunde.