Corona

Hvad skal du passe på med ang. færden med din hund 

Jeg anbefaler ALLE fortsat at passe på, også når det gælder gåture med hundene:

  1. Undgå hundeskove og leg med andre hunde.
    For det første vil man ofte komme til at røre ved andres hunde, og dermed kunne sprede smitte derigennem. Hunde kan IKKE smittes, men som med andre overflader, kan virusen sidde på hunden i 2-3 døgn.
    For det andet kan man pludselig komme tæt på hinanden når man skal skille hunde ad, hente sin egen hund osv.

  2. Hold afstand og undlad at lade din hund hilse på gåturene. Dem du møder kan have svært ved ikke at hilse på din hund og derfor røre din hund. Når du senere rører din hund og engang derefter rører ved dit ansigt, kan du i realiteten blive smittet.

  3. Aktivér din hund med øvelser, tricks osv. derhjemme. Du kan træne lydighed, tricks, lade hunden søge efter godbidder osv. Kun fantasien sætter grænser

Forebyg at din hund skulle få problemer, når du pludselig starter på arbejde igen

De fleste laver en del ekstra med hundene for tiden. Det kan være at du går ekstra mange og længere ture, at du træner mere med din hund, at din hund aldrig er helt alene hjemme, at din hund generelt får ekstra meget opmærksomhed og lign. 
Når situationen pludselig ændrer sig, skal hunden tilbage i den gamle rutine med mindre aktivering, mindre opmærksomhed og at skulle være alene hjemme. Dette kan være svært for rigtig mange hunde og det kan give store problemer. Derfor vil jeg råde alle til at forberede hunden på det og ikke mindst være opmærksomme på at det kan give problemer. 


Forebyggende ideer:

  • Fortsæt eller begynd igen, med de rutiner i vil have når i starter på arbejde, skole eller lign. igen
  • Undlad at lave alt for meget mere med hunden end du plejer eller vær i det mindste forberedt på at hunden vil kræve samme aktivering senere hen. 
  • Tag ud af huset uden hunden - fx når du skal ud og handle, gå en tur uden hunden, gå i haven uden hund osv.

Når du starter på arbejde/skole igen: 

  • Vær forberedt på at din hund kan være ekstra opmærksomhedskrævende 
  • Sørg for at aktivere din hund godt inden du skal afsted - rolige aktiviteter der gør hunden mentalt træt - fx søge efter godbidder og lign. 
  • Vær sammen med din hund når du kommer hjem. Især den første uge, bør du være opmærksom på at give hunden mere opmærksomhed
  • Skær gradvist ned på opmærksomhed og aktivering, for eller